Fotografering, video- og lydoptagelser

Regler for fotografering, video- og lydoptagelser i Nr. Bjert Kirke og menighedshus under gudstjenester, kirkelige handlinger samt ved arrangementer.

Nr. Bjert Menighedsråd tillader fotografering i kirken og menighedshuset efter nedenstående regler. Video- og lydoptagelser er ikke tilladt.

Følgende regler er gældende:

    • Der må fotograferes fra egen plads på kirkebænken, ved ind- og udgang af kirken. Samt i forbindelse med selve dåbshandlingen, konfirmationen, vielsen eller begravelsen
    • Brugen af blitz er ikke tilladt
    • Fotografering af andre kirkegængere og personalet er ikke tilladt
    • Fotografering foretaget af professionel fotograf kan ske efter aftale med præsten

Vær opmærksom på, at

    • Fotografering skal tilstræbes at være så diskret som muligt og at der tages så få fotos som muligt
    • Muligheden for fotografering begrænses for at bevare det højtidelige præg ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt for at bevare roen i kirken af hensyn til de øvrige kirkegængere
    • Personalet kan påtale evt. overskridelse af reglerne
    • Før og efter den kirkelige handling er der rig mulighed for at fotografere i og udenfor kirken
    • Billeder af øvrige kirkegængere og personalet må under ingen omstændigheder videreformidles på sociale medier

 

Vedtaget af menighedsrådet den 8.6.2023

  Nr. Bjert Kirke • Sletteskovvej 2A • Nr. Bjert • 6000 Kolding       29445066       noerrebjert.sogn@km.dk